Ekstrem høj fyldeevne, kort tørretid og gode slibeegenskaber.
Klar polymer masse til udfyldning af revner og mellemrum i slebet træ- og parketgulv. Ekstrem god fyldeevne, kort tørretid og gode slibeegenskaber giver et flot slutresultat. Osmo Træspartelmasse blandes med slibestøv, som medvirker til at farven matches til overfladen.
Velegnet til udfyldning af små revner (<2 mm) og mindre skader (f.eks. skruehuller) i træ- og parketgulve. Kan bruges på alle træsorter. Ikke egnet som elastiske fuger, f.eks. imellem planker, til fjedrende gulve samt korkgulve.





Indholdsstoffer
Polymer, fyldemiddel, emulgatorer, vand, konserveringsmidler (MIT/BIT). Detaljeret deklaration på forespørgsel.
Opbevaring
12 måneder eller længere i uåbnet original emballage. Må ikke udsættes for frost eller temperaturer over 30°C.
| FARVE/GLANS | STØRRELSE LITER | VARENUMMER | |
|---|---|---|---|
| 1,00 | 13500025 | |
| 5,00 | 15100025 |

Forberedelse:
Træoverfladen skal slibes til rent træ, og være fri for olier, fedt og andre urenheder. Det endelige slibearbejde, inden brug af Osmo Træspartelmasse, skal udføres med en båndslibemaskine (f.eks. korn 80) og en kantslibemaskine korn 60. Støvsug overfladen grundigt inden påføring af massen. Bemærk: Tilføj ikke urent slibestøv med rester af lak, olie og lignende til Osmo Træspartelmasse, da det nedsætter vedhæftningen. Brug kun rent slibestøv til dette formål.
Påføring:
Inden påføring omrøres spartelmassen grundigt i spanden. Ved tilsætning af slibestøv, skal dette, hvis muligt, være fra samme type træ med en kornstørrelse på 80-120. Massen blandes til en tyk sammenhængende masse (ca. 15% vægtforøgelse med tilføjelse af slibestøv). Den rigtige masse-konsistens er vigtig for en fejlfri påføring. Hvis den er for tyk, er der risiko for dårlig vedhæftning, og risiko for at massen fjernes under slibning. Hvis massen er for tynd, efterlader den uudfyldte huller. Store træfibrer i slibestøvet (især fra tropiske træsorter) kan føre til dårlige blandeegenskaber, og kan medføre, at hulrum ikke udfyldes. I dette tilfælde skal du mindske mængden af slibestøv. Vi anbefaler, at du omrører slibestøv og spartelmasse til en homogen masse i en separat beholder. Gulvet spartles diagonalt af fiberretningen med en rustfri dobbeltbladet spartel. Sørg for at udfylde revner med tilstrækkelig spartelmasse. Gentag processen hvis nødvendigt. Efter 30-60 minutter kan den tørrede masse grovslibes (korn 80), og derefter finslibes (korn 100-120), så der ikke efterlades træspartelmasse på overfladen. Ofte er det nok at finslibe med korn 100-120. Efterfølgende kan overfladen behandles med forskellige Osmo produkter eller lign. Snavs eller pletter, som Osmo Træspartelmasse efterlader, kan rengøres hurtigt med vand.
Rengøring af værktøj:
Straks efter anvendelse, med sæbe og vand.
Tørretid:
Lad tørre i ca. 30-40 minutter under normale forhold (20-23°C/Rf 50-65 %). Sørg for god ventilation. Ved lavere temperaturer og/eller højere luftfugtighed forlænges tørretiden betydeligt.
Bemærk:
Det færdige resultat er afhængig af blandingen af træspartelmassen og forarbejdningen af overfladen. Det anbefales at lave en prøvespartling inden hele området behandles. Fyld ikke massen imellem planker eller fjedrende samlinger.
Sikkerhed:
Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. Opbevares utilgængeligt for børn. Indeholder benzisothiazolinon (BIT), methylisothiazolinon (MIT). (Konserveringsmiddel). Kan udløse allergisk reaktion. Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres. Findes også på www.welinoco.com.
Bortskaffelse:
Produktrester bortskaffes i overensstemmelse med myndighedernes regler (EU-affaldskode nr. 08 01 20). Kun tømte pakker må afleveres til genbrug.

HVOR MEGET OVERFLADEBEHANDLING SKAL JEG BRUGE?
Med vores overfladebehandlingsberegner kan du hurtigt og nemt beregne den rette mængde overfladebehandling til dit projekt.
Følg vores råd i produktinformationsarkene for korrekt anvendelse.







